Internationale profiler : mangedoblede karrieremuligheder
Sylvain Pène har været specialist i lederansættelse i 30 år og har været direktør for mobiliteten hos LVMH. Han er i dag headhunter for gruppen Amrop. Efter hans mening er et studieophold i Frankrig en ubestridelig fordel.
Hvilken fordel udgør et frankrigsophold for en intenational ansøger?
Set fra hjemlandets synsvinkel giver et studieophold i udlandet en reel karakter af åbensindethed. Helt konkret er det en mulighed for at lære at tale et andet sprog og at forstå modtagerlandets kultur og økonomiske system. At vælge Frankrig, er at åbne sig for en kartesiansk tankegang, men også for the french touch og en kultur, som man ikke finder i nogen andre lande. Vi må heller ikke glemme, at fransk har været diplomatsprog i århundreder. En udlænding, som studerer i Frankrig, vil desuden stifte bekendtskab med den franske virksomhedskultur og business « à la française ».
Hvorledes kan et sådan ophold være afgørende for den efterfølgende karriere?
Talrige franske virksomheder er verdens førende på deres felt: Total, Air Liquide, Schneider Electric etc. Ved at vælge Frankrig får de studerende mulighed for at få kendskab til, hvorledes de multinationale selskaber fungerer og for bedre at forstå deres mekanismer. De kan sidenhen blive ansat i disse virksomheder eller deltage i deres internationale udvikling. Studere i Frankrig giver også mulighed for at skabe kontakt til une franskmænd, som vil blive ansat i disse virksomheder og blive morgendagens ledere.
Hvorfor interesserer de franske virksomheder sig for disse studerende?
Da jeg var hos LVMH, forsøgte vi at ansætte kinesere, sydamerikanere og andre internationale profiler. De interesserer os, idet de introducerer andre væremåder i gruppen. For arbejdsgiverne, er det strategisk at ansætte nyuddannede internationale studerende : de taler flere sprog, de forstår to eller flere kulturer, de har stor tilvænningsevne… De kan blive et vigtigt led i virksomhedens internationale udvikling.
Hvilke råd vil du give til de unge nyuddannede udlændinge i Frankrig?
Tag ikke tilbage til jeres hjemland lige med det samme. Tag ud og arbejd i andre dele af verden ved jeres studies afslutning for at supplere jeres internationale ophold. I vil herefter være af stor værdi både for franske virksomheder og virksomheder i andre store lande.