Fransk reformvilje er inspireret af Danmark

”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”, sagde Søren Kierkegaard. Dette visdomsord kunne have været ledetråden for den franske regerings forhold til fortiden, - og til fremtiden. Kursen er sat mod fremtiden, uden at glemme fortidens løfter. Med et absolut flertal i ryggen har den franske præsident og hans regering, fra første dag ved roret, haft for øje at holde reformkursen. Budskabet til de udenlandske investorer er krystalklart: Frankrig står fast på sin reformkurs!

Jeg skrev for nogle uger siden, at Frankrig havde anlagt en mere nordisk kurs. I dag vil jeg gå så vidt som at sige, at det er en mere dansk kurs. For det første fordi utrolig mange danske virksomheder er til stede på det franske marked. Mere end 41 000 personer er ansat i danske virksomheder i Frankrig og danske investeringer i Frankrig nåede i 2016 et historisk højt niveau. Det gjorde Danmark til den største nordiske investor i Frankrig. Det drejer sig for eksempel om Novo Nordisk og LM Wind Power, for blot at nævne to, der tilsammen har skabt flere tusinde jobs. For det andet fordi selve den danske model er kilde til inspiration for de igangværende reformer i Frankrig.

Senest har den franske regerings grundlæggende arbejdsmarkedsreform vist vilje til at gøre landet endnu mere attraktivt for de entreprenører, der arbejder og investerer i Frankrig.

Reformen består af tre væsentlige dele, som kort kan sammenfattes således: bedre dialog mellem arbejdsmarkedets parter, og dermed mere tidssvarende rammer for overenskomstforhandlingerne; større forudsigelighed for virksomheder med hensyn til afskedigelser; juridiske forenklinger af arbejdsretten.

Den første grundlæggende ændring handler om at forbedre dialogen på virksomhedsniveau. Virksomheden vil fremover udgøre det centrale led i overenskomstforhandlingerne, ligesom branchens rolle bliver styrket. Små og mellemstore virksomheder vil bl.a. kunne foretage medarbejderafstemninger uden, at fagforeningerne nødvendigvis er involveret. For større virksomheder vil sammenlægningen af medarbejderrepræsentanterne i et nyt social- og økonomiudvalg gøre det lettere at forhandle inden for virksomhedens rammer, med inddragelse af nye forhandlingsområder. På dette punkt har reformen hentet inspiration i de nordiske lande, ved at indføre større nærhed i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, og dermed gøre overenskomstforhandlingerne mere fleksible. Det muliggør aftaler, der er tilpasset hver enkelt virksomheds økonomiske situation og som inddrager medarbejderne i vigtige beslutninger. Dette skift medfører, at virksomhedsaftaler får forrang for brancheaftaler, og styrker dermed betydningen af den individuelle forhandling.
Reformens andet større fremskridt giver virksomhederne en langt større forudsigelighed med hensyn til omkostninger forbundet med at afskedige medarbejdere under lavkonjunktur. Står en virksomhed over for økonomisk begrundede afskedigelser i Frankrig vil den ikke som før, først skulle gøre rede for sin indtjening internationalt. Virksomheder kan for eksempel forhandle perioder med nedsat arbejdstid eller med særlige vilkår, såsom ferie, løntillæg eller rejseomkostninger, som før blev besluttet ved brancheaftaler. Ydermere bliver der sat loft over godtgørelsen i forbindelse med en uberettiget opsigelse af en medarbejder, og dette loft tager hensyn både til vedkommendes anciennitet og til virksomhedens størrelse. Hidtil havde virksomhederne kun ringe sigtbarhed på dette område, hvilket udgjorde en financiel risiko. Fremover vil loftet over omkostningerne gøre det muligt at planlægge mere langsigtet, også i tilfælde af tvister.

Den sidste væsentlige ændring er en forenkling og en juridisk modernisering af fransk arbejdsret, som med rette blev anset for unødigt indviklet og for usmidig. Den forenklede og moderniserede udgave vil snart være at finde på nettet, også i en engelsk udgave. Der vil også være hjælp at hente i form af forklarende noter samt juridiske kommentarer, der skulle lette forståelsen. Alt i alt for at give investorerne et bedre beslutningsgrundlag.
Samlet set er det et fornyet Frankrig, der er ved at skabes, et Frankrig, der har valgt reformvejen. Først og fremmest i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedet, men dybest set er det hele den økonomiske og sociale model, der står over for en nyorientering. I de kommende måneder vil vi se adskillige større reformer bl.a. om videre- og efteruddannelse, pension og arbejdsløshedsforsikring.

Alle disse reformer har et og samme mål for øje – at styrke Frankrigs økonomiske tiltrækningskraft.